En bloggers bekendelser - første uge

Cafe anbefaling – Cafe Luna Aalborg

Skærmbillede 2016-06-23 kl. 09.51.02 (1)

 

Værsgo et styks kæmpe burgerbillede. Så starter dagen godt var? Selvom jeg er eksiljyde i København, så kan man vel godt pleje sine jyske rødder indimellem, jeg vil dog også komme med københavnske anbefalinger, når jeg engang får taget mig sammen til at få lavet et indlæg. Nå men et af mine yndlingssteder at spise snasket cafémad er nemlig på Cafe Luna i Aalborg, nærmere bestemt på Boulevarden, i nærheden af Kennedy Arkaden eller togstationen om man vil. Det er en lille, super hyggelig, pub ish café, med skæve borde og stole, der har en tendens til at vippe. Men maden (især burgerne) er fantastisk, og så er det vel altid et plus, at de servere særdeles lækre cocktails, med happy hour. Men lad os lige snakke om de der burgere, de serveres i en mega lækker ciabatta agtig bolle, med en saftig bøf, og altid med masser af lækker frisk salat, agurk og rødløg. De findes selvfølgelig i diverse forskellige afskygninger med guacamole, med ost og bacon osv. Og så serveres den med hjemmelavede fritter og sauce, den hvide er en tynd creme fraiche mayo lignende ting, og den røde er en halvstærk ketchup af en art, jeg har ladet mig fortælle at den ikke er særlig stærk, men jeg er en tøs og synes den er stærk. Og så er priserne yderst rimelig, cirka 130 kroner for en stor cafebruger + fritter. Så derfor skal Cafe Luna have en klar anbefaling herfra, som resulterer i 4 burgere ud af 5. Grunden til den sidste manglende burger, er at der til tider kan være lidt tæt (og varmt), og at ventetiden kan være lang, men klar anbefaling herfra.

Skærmbillede 2016-06-23 kl. 10.17.23

Det skal selvfølgelig nævnes, at der også bliver serveret mange andre lækre ting end burgere. Jeg kan selv anbefale deres pasta med stegte rejer, eller brunchen. Derudover har venner fortalt mig at tapas tallerkenen og chili con carne også skulle være spiseligt. Jeg har også set mange drikke kaffe og kakao i den kolde vintertid, så jeg lånte det pæne kaffebillede fra Lunas egen Instagram konto. Og hvis i har en mand ved jeres side, eller i er en badass chick, så prøv at se om i kan gennemføre udfordringen om deres mega burger. Min kæreste tog udfordringen op, og skulle forsøge sig med de to bøffer, på nedenstående billede, men han fejlede STORT!! 450 gram kød kunne han ikke klare, men sjovt var det nu.

 

Skærmbillede 2016-06-23 kl. 09.50.16 (1)Skærmbillede 2016-06-23 kl. 09.51.54

EKSILJYDEN

2

  • Hold nu op det ser godt ud 😀 Kan godt se, at jeg i den nærmeste fremtid, igen skal have planlagt et restaurantbesøg på Cafe Luna 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Eksil jyden

      Det er nemlig rigtig godt, så kan kun ønske dig god tur 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En bloggers bekendelser - første uge