Det er typisk # hadeliste edition 2

Jeg nyder staterne med min mand kan i tro, dog er jetlaggen ikke helt væk endnu, så vi vågnede begge alt for tidligt i morges. Jeg skal prøve at give jer en update snarest muligt, men lige nu har jeg travl. Jeg holder i hånd og kysser alt for meget, og er alt for upassende! Så her får i en hadeliste istedet!

image image

  • At man har jetlag, så uret siger 5.32 når man vågner.
  • At jeg stadig ikke kan finde den perfekte bronzer? Enten er de orange eller fyldt med glimmer.
  • At nogen ude opgangen stjæler mine flotte sneakers? Er mest af alt uforstående over at de gider ar gå helt op på fjerde sal.
  • At man bor på fjerde sal, og at der skal fejes på loftet på min fridag
  • At jeg gerne vil til newyork igen, men må nøjes med Washington, Orlando, Miami og Atlanta? Men det vil jeg altså også gerne
  • At der er udsalg lige inden jeg skal på ferie, jeg har ingen penge, og de skal bruges på ferie dem jeg har.
  • At man var beholdt sine højt elskede loubiton stilletter i to år, fordi de er pæne.
  • Når man er nødt til at sælge overståede fordi de er for høje til at gå i!
  • At tørrestativet konsekvent står fremme i køkkenet, fordi det kun bliver tømt når der skal hænges nyt tøj på.
  • Når man finder gammel pose fra Matas og bliver glad, glemte gaver, det var vitamin piller.
  • At der alt for mange børn til svigerfars fødselsdag, og alle forventningsfuldt kigger på dig og kæresten, og siger det er jer lige om lidt, “øh nej, aldrig, eller måske om 10 år”
  • At man har taget sine nye espadrillos på, og det derefter begynder at regne, så overståede begynder at lugte af våd hund
  • At folk ligger irriterende status opdateringer op på Facebook som “er sur, gal, rasende, pisse indebrændt og pisse bitter”, men ikke vil give en grund, hvorfor sletter jeg ikke den slags venner?
  • At min iPhone ikke virker, og jeg derfor kaster den ned i sengen af frustration, men min kæreste kan selvfølgelig fikse den på 2 sekunder
  • ^ Af overståede kommer med et meget selvtilfredsende smil og hoverer en smule
  • At buste nabo i at smide cigaretter i gården gang på gang, selv efter arbejdsdag, og derfor bliver frygtlig arrig, men tør ikke gøre noget ved det!
EKSILJYDEN

Det glæder jeg mig ret så meget til # 3

SAS-A340b

Lige nu mens i læser dette indlæg boarder jeg et fly på vej til New York City, eller okay måske ikke, for det kræver selvfølgelig at i læser det her indlæg, (+/- en times tid) efter at dette indlæg er blevet udgivet. Så måske er jeg i luften, på startbanen, i NY, Washington, Miami, okay i fatter min pointe ikke?

Men jeg er på vej på ferie, og det synes jeg er ret så fedt! Men når man skal på ferie, skal man også pakke nogle ting og have med, og det synes jeg egentlig også er meget fedt. Der er et eller andet ved at pakke. Jeg tror måske at det er fordi at ferien for alvor nærmer sig når man endelig går i gang med at pakke. Jeg laver lange lister som bliver inddelt i tøj, toiletsager, håndbagage, diverse osv., researcher bedste pakke metoder, ser videoer på youtube, tjekker vejrudsigter osv. Jeg elsker orden, printer min huskeseddel ud, ligger det hele frem på sengen, krydser af, pakker i mine packing cubes, og ligger det snorelige i kufferten. Og så er jeg klar til ferie!! Jeg tænkte at jeg lige ville dele min huskeliste med jer, så kan i måske finde inspiration.

Vi skal som sagt være afsted i en lille måned, så det kræver alligevel en del tøj i en kuffert med begrænsninger, både i form af plads og vægt, derfor elsker jeg mine packing cubes. Jeg synes mine ting bedre kan være der, plus at jeg får mine ting inddelt i kategorier, det gør at mine kuffert aldrig kommer til at rode (okay, det er måske at tage munden for fuld, men det hjælper hvertfald på rodet). Jeg inddeler mine ting i kategorier, så overdele er pakket i en cube, underdele i en anden, undertøj osv. Nå men her er den, altså huskeseddeelen;

f27ab3bc-b157-48c7-8ebe-88a4d34c4936

Underdele
• 1 x sorte jeans
• 4 x shorts (sorte denim, denim, blonde, afslapnings sorte)
• 3 x strømpebukser
• 4 x nederdele (blonde, draperet, a-skirt, blomster)
• 1 x mørkeblå jumpsuit

Overdele
• 4 x T-shirts (grå, sort, hvid, sort/hvid stribet)
• 3 x tanktops (grå, sort, hvid)
• 4 x pæn top (blå, hvid, sort, kobber)
• 1 x cardigan (grå)
• 4 x pæne kjoler (hvid, sort, mørkeblå og grøn)
• 3 x afslappede kjoler (mørkeblå, grå, sort)
• 1 x sort trenchcoat

Undertøj/badetøj
• 4 x bikinier (sort stropløs, blå, sort halterneck, hvid/sort mønsteret)
• 4 x bh’er (grøn, sort, hvid, stropløs)
• 10 x hotpants
• 5 x g-streng
• 1 x nathotpants

Sko
• 1 x stilletter (åbne sorte)
• 2 x espadrillos (nude og sorte)
• 2 x sandaler (sorte og gul)
• 1 x loafers
• 1 x sneakers

Diverse
• 2 x badehåndklæder
• Celine clutch + givenchy pung
• Alexander Wang skuldertaske
• Smykker + ure
• Kuffertvægt

Toilettaske
• Ansigtsrens (mincellarvand, scrub)
• Ansigtsbørste + konjac svamp
• Sort ansigtsmaske
• Serum + ansigtscreme + øjencreme
• Pudder + fundation + bronzer + rouge
• Mascara + vippebukker + bryn kit
• Børster og pensler
• Skraber
• Deodorant og parfume (2 stk.)
• Håndcreme
• Solcreme + aftersun + sunstick
• Bodyoil
• P-piller + forkølelsessår piller
• Ipren + panodil
• Læbepomade (+ en med solfaktor)
• Vatrondeller + vatpinde

Håndbagage
• Pas + kørekort (international) + rejeforsikringskort
• Givenchy Pung (kreditkort + dollars)
• Bøger og blade (Den hemmelige socialdemokrat + Exit fra Hells Angels)
• Billetter + billeje reservation + hotelreservationer
• 3 x solbriller (Rayban)
• IPad og iPhone + høretelfoner
• Oplader til iPhone og iPad
• Vandflaske
• Varm trøje + tørklæde
• P-piller + ipren

 

image

EKSILJYDEN

Biograf anmeldelse af Now You See Me 2

Now You See Me 2

 

Jeg var svært begejstret for den første Now You See Me. Jeg synes skuespillerne havde en god lidt skæv kemi, idéen med en moderne Robin Hood version, er jeg også fan af. Jeg var derfor en smule bekymret over om 2’eren muligvis ville blive en gentagelse af den første. Og den blev den lidt. Det blev igen ”de gode” mod ”de onde”. The Horsemen, har holdt lav profil i et år, og karakteren spillet af Isla Fischer har forladt gruppen, ved deres comeback show, hvor de vil afslører en af de onde, bliver de dog overmandet, FBI agenten bliver også afsløret, og det hele står egentlig lidt skidt til. En smuttur til Kina, finder de ud af hvem fjenden er, Daniel Radcliff, som stadig er Harry Potter, også i den her film, det er lidt svært at tage ham seriøst som skurk, når man ser ham med runde briller og høj hat i hovedet. De skal stjæle en computerchip til ham ved hjælp af korttricks, hvilket er ret imponerende. De beslutter sig for, ved hjælp af Matt Ruffolo, at de ikke vil aflevere chippen, det går galt, en ender på bunden af havet. Det hele går dog i sidste ende, og The Horsemen vil have deres hævn, og det får de i London ved hjælp af flere tryllerier.

 

40bc1be4-9521-bf41-47d9e6d2151e9ea4

 

Det var et lille referat af filmen, og alt i alt, synes jeg det er en ganske udmærket film. Den er ikke så god som den første, men bestemt en biograftur værd. Og så er det altid forfriskende at se Jessie Eisenberg, som en smule passiv aggressiv nørd, og da han gik fra at være klog doktor til Buffy, en rig sydafrikaners legetøj, var det sku meget sjovt. Så grinet kom da frem en gang eller to. Og så bliver en biograffilm da aldrig dårligere af en ordentlig spand popcorn, der dog i dette tilfælde skulle deles (ikke frivilligt) med min mand.

EKSILJYDEN

Det glæder jeg mig ret så meget til # 2

.. FERIE I STATERNE 2. VERSION! 

98b3820e7ff8eb34b3d0c63f3ae7aec2-COLLAGE

Jeg skal, som nævnt i et tidligere indlæg, på ferie med min kæreste i det østlige USA i overmorgen, og jeg glæder mig ret så meget. Jeg fik fortalt jer hvad vi planlagde de første par uger, så her kommer den sidste del af turen, krydret med smukke pinterest billeder af roadtrippers, og turistfælder på vores destinationer. I kan se vores rute tegnet i på et kort i forrige indlæg. Nå vi kom fra Fort Lauderdale, nu videre.

16-20 dag: Maimi – Her  skal vi nyde det gode vejr, vores alt for lækre (og alt for dyre hotel). Men da jeg ikke kan slappe af 24 timer i døgnet, skal vi også opleve lidt. Vi har planlagt en lille bådtur rundt om Miami, vi skal ud og se de cubanske og haitianske (hedder dét det?) kvarterer. Vi skal forbi Sawgrass Mills outlet, jeg har helt sikkert ikke fået nok i Orlando. Så skal vi nyde Miamis dejlige strande. Og sidst men ikke mindst, skal vi forbi Dash, som skabs Kardashian fan, bliver jeg nødt til at se butikken med mine egne øjne.

21 dag: Key West  Her skal vi egentlig bare nyde den flotte køretur, hvor jeg har ladet mig fortælle, at man nærmest kører på vandet. Vi har et lækkert hotel direkte på marinaen, hvor vi skal se de gigantiske krydstogtskibe der ligger til. Måske skal vi forbi Hemingways steder, man er vel lidt finkulturel.

22-24 dag: Naples – Her bliver det lidt mere pool og lidt mere afslapning, og jeg er fan! Men derudover skal vi også forbi Everglades, hvor vi skal sejle med de der airboats. Jeg er en lille smule bekymret for det her sted, jeg er så bange for kryb, og har hørt at slanger kan komme ned i båden fra træerne, og hvis det sker, så hopper jeg i vandet, og det er ligemeget om der er en fire meter lang krokodille ved siden af.

25-26 dag: Atlanta – Her skal vi bo på et kæmpe stort hotel med 70 etager hvor man har udsigt over hele byen. Jeg håber elevatoren virker. Og så skal jeg (og når jeg siger jeg, mener jeg selvfølgelig vi, men det var min idé) på Coca Cola museum og smage på 100 forskellige colaer fra hele verdenen. Det glæder jeg mig ret så meget til.

27-28 dag: Great Smokey Mountains – Her skal vi egentlig bare køre igennem USA mest besøgte nationalpark, måske skal vi hike en lille tur, og så skal vi holde i hånd til den storslåede udsigt. Det skulle være en naturoplevelse af de helt store, det bliver fedt!

29 dag: Washington – Her skal vi bare have en enkelt overnatning, inden vi skal flyve hjem næste dag. Det er det eneste sted vi ikke har booket hotel endnu, vi regner med at bruge vores rewards og så forkæle os selv med en luksus overnatning.

 

collage feriecollage 2

 

Det var lidt om vores planlagte roadtrip til staterne, hvis i har gode tips til steder man skal se, spise eller strande vi skal bade på, er i mere end velkommen til at smide dem den her vej. Jeg vil forsøge at opdatere en smule under vores ferie. God ferie til mig!

EKSILJYDEN

En eksiljydes anbefaling til New York

 

IMG_6386IMG_6611

 

Jeg var sidste forår i New York med en veninde, og om et par dage befinder mig faktisk i New York, selvom det kun er for en kort bemærkning. Så derfor kommer der her en forholdsvis budgetvenlig guide til New York, der passer cirka til uges tid med oplevelser, for ferietid = guidetid. Jeg brugte lang tid på at researche hvad ville skulle se, hvor ville skulle bo, og hvor vi skulle spise, så måske kan en enkelt finde inspiration i dette indlæg. Vi var afsted i slutningen af April, hvilket var helt perfekt i forhold til vejret. Når man er på storbyferie behøver det ikke være alt for varmt, og jeg har hørt fra flere af mine venner og veninder, der har været afsted om sommeren, at det var alt for varmt til at opleve noget, så jeg kan helt sikkert anbefale at tage af sted i foråret, byen er så hyggelig med ny udsprungne blomster og træer over det hele.

 

Hotel og Transport

Vi fløj fra Aalborg, via Amsterdam til Newark, fordi billetterne her var billigere end JFK, og det er jeg glad for vi gjorde, det var super nemt, man hopper på toget til byen, direkte inde fra lufthavnen, vi spurgte en sød rengøringsmand hvor vi skulle gå hen, og det hele gik gnidningsfrit. Vi købte også et metrocard i en automat, hvilket klart er den billigste løsning, metrosystemet er nemt at finde rundt i NY, når man først fanger idéen med streets og avenues. Vi tog hver dag metroen hen til de steder vi ville se.

 

IMG_6113

 

Hvis man gerne vil spare lidt på udgifterne, og det ville vi gerne, så kan man booke et hotel lidt længere nord på, end midt på Times Sqaure eller Downtown. Vi havde besluttet os for, at vi hellere ville have et lidt lækrere hotel, og så bo lidt længere væk. Vi boede på 110  West, med to minutters gang til en metro og det tog os 10-12 miutter, så var vi midt i hvor det hele skete.

 

Turistfælderne (blinkende smiley, jeg elsker turistfælder) 

 

IMG_6123IMG_6313

Naturhistorisk museum

Vi havde en enkelt dag med regnvejr, og den dag brugte vi på naturhistorisk museum. Der er blevet skrevet op og ned om dette sted, så derfor vil jeg ikke gå ned at forklarer om de enkelte udstillinger, men der er alt hvad hjertet begærer. Jeg var især begejstret over alle de mange forskellige dyr og det fortidshistoriske område med dinosaur. Mit råd til dette sted, er at man giver sig god tid, det er ikke sted man når igennem på et par timer, men at man samtidig går hurtigt igennem de områder der ikke interessere en, der er så meget andet spændende at se.

IMG_6447IMG_6403

Friheds Gudinden.

Vi var heldige med vejret, og havde omkring 20 grader, så det var skønt, især da vi skulle sejle ud til frihedsgudinden. Det er en flot sejltur hvor man oplever et ikonisk landemærke og samtidig får et fantastisk view over NY skyline. Der er lang kø til færgen, så jeg kan anbefale, at man enten vælger en lidt tidlig eller sen afgang. Vi stod ikke af på Ellis Island (øens navn), og det er jeg egentlig svært tilfreds med, det betød vi havde tid til andre ting.

IMG_6738

Maddam Tussad

Vi skulle selvfølgelig ind og hilse alle de største personligheder, i voks altså. Det var stort, ligger tæt på Times Sqaure, så man kan kombinere disse to. Mange af voksdukkerne er vildt flotte, og hele processen med at lave dem er vildt imponerende, samtidigt kan man få sig et godt grin over de knap så vellykkede dukker, spicegirls var en de mindre vellykket, som i kan se på overstrålede billede! Det var en fin oplevelse, ikke i must, men meget hyggeligt.

 

IMG_6751IMG_6763

 

Top of the Rock

Jeg havde researchet mig frem til, at man skulle tage op på toppen af Rockerfeller frem for Empire State Building, og det fortrød vi ikke. Vi havde egentlig booket en tid den første dag, men da det var mega tåget, blev vi tilbudt at rykke vores aftale (skøn kundeservice). Vi fik dagens bedste tidspunkt og så solen gå ned over Hudson River og hele New Yorks skyline langsomt lyse op i mørket, en fantastisk oplevelse, man ikke må snyde sig selv for.

 

IMG_6811

 

Central Park

Vi boede meget tæt på central park, og da vi ikke havde morgenmad på hotellet, smuttede vi hver morgen ned i det lokale supermarked (kan vi lige tale om hvor lækre de amerikanske supermarkeder er), købte en frugtbowl og en bolle, tog den med i centralpark, tog jakken af, satte os på klipperne og nød forårssolen. Det var fantastisk, midt i byen ligger den oase, som man aldrig bliver færdig med at udforske. Jeg var især fan af den smukke sø midt i parken, klipperne der stikker op blandt alle træerne, og at man kan se de høje bygninger der titter op bag parken.

IMG_6646IMG_6543

Brooklyn Bridge

Vi tog metroen ned til china town, gik blandt kulørte lamper og fortuain coockies ned mod Brooklyn Bridge. Den gamle bro, er et vildt imponerende syn. Det er en super hyggelig gåtur med ægte newyorker stemning, et dejligt afbræk fra den travle by, men der er mange mennesker, så det skal man være forberedt på.

 

IMG_6578

 

Downtown 9/11 Memorial og Børsen

Når man alligevel er på sydspidsen efter man har været på sejltur hos Frihedsgudinden, kan man meget passende smutte forbi Downtown og se mindesmærket fra den 11 september og Børsen. Børsen er egentlig bare en flot bygning man tager et par snaps af, ser alle mændene (og lidt kvinder) i deres forretnings outfit, og så smutter man videre. Så kan man sige at man har været der! Mindesmærket er en lidt anden sag, her en helt speciel stemning, på en eller anden måde er det super smukt, og på den anden måde en smule ubehageligt, det er trods alt ret mange mennesker der døde her. Jeg synes det er super smagfuldt og respektfuldt lavet. De store firkanter med vandfald i midten og de mange flotte træer giver en helt speciel ro, og så får man sku et sug i maven når man ser alle navnene for ofrene! En oplevelse der bliver siddende for livet!

 

IMG_6488IMG_6537

 

Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale at man smutter forbi de forskellige kvarterer til fods, og suger hele New York til sig. Vi sad på en cafe i Soho og drak den mindste, sødeste lille cola, mens vi kiggede på smukke gader med gamle lejligheder med brandtrapper der kunne have været med i Sex and The City. Harlem og Brooklyn var vi også forbi og gik lange ture i områderne. Generelt går man super meget, i gennemsnit gik vi cirka 15 kilometer om dagen, men en af dagene var vi oppe på 21 kilometer, så det er nok ikke byen man skal tage til, hvis man er gangbesværet.

 

Jeg tænker at komme med lidt anbefalinger omkring shopping og steder at spise i New York i et andet indlæg, ellers bliver det en smule langt, det er det hvis allerede.

 

EKSILJYDEN